Det er tit man som kosmetolog/voksbehandler, er stødt på piger og kvinder som ikke giiider at vokse, fordi der er en mellemtid fra gang til gang, hvor man skal leve med at der er hår, som skal blive mellem 1/2-1 cm før de kan vokses.

MEN det er jo her, piger, at I nu skal høre rigtig godt efter, for det er nemlig nu, det er det helt perfekte tidspunkt at smide skraberen ud, og se lyset!

For det første kender i (der skraber) følelsen af sandpapir, dagen efter i har skrabet, dvs. det er fast arbejde hver dag hvis man vil være blød og glat.

Efter et par gange med voks er hårsækken “sløvet”, af den konstante udtrækning af hår, hvilket betyder at hårene vokser langsommere ud, + at hårene bliver finere i strukturen, (sker særligt hurtigt for lyshårede).

Grunden til at tiden er perfekt nu, er af den simple årsag at vi går i lange bukser, eller med tildækkede ben, i ca. og nok minimum, 4 måneder frem. Hvilket betyder du lettere kan holde mellemtiden ud, fra voksbehandling til voksbehandling.

Det er nemlig sådan at de første par gange vil hårene vokse lidt hurtigere ud, inden vi har fået påvirket hårsækkene til at gro langsommere, og det er alt andet lige, nemmere at holde ud i vinterperioden.

BELØNNINGEN for at “holde ud” i starten, er at når sommeren er over os, vil dine hår med stor sandsynlighed være 3-4 uger om at være vokset ud til en ny voksbehandling, du slipper altså for den lede og (uhygiejniske, ja du har den i badet ik? med masser af fugt, bakterier og døde hudceller) skraber. Og kan nyde blødere, mere perfekte sommerben,

Ring for yderligere info, eller book tid med det samme så du kan være på forkant med en smukkere og blødere hud.